Dag 15: Hjemme igen

Vi havde jo egentlig besluttet at det var denne mandag, der skulle være store shoppe dag, men nu havde vi jo allerede shoppet lidt både lørdag og søndag. Så i virkeligheden var det ikke så meget vi mere skulle se på. Julie ville nu forfærdelig gerne shoppe mere, men det endte med at være Anne der fandt kjole og sandaler og Flemming der fandt en t-shirt…

Vi tør nærmest ikke sige det højt…. Men endnu en gang er det lykkedes os at holde ferie i fuldkommen fantastisk vejr! Selvom vejrudsigten for Sydtyskland så grufuld ud, oplevede vi stort set kun sol. Turen gennem Tyskland det samme. Da vi her den sidste dag i Berlin nærmede os hotellet for at hente bilen, begyndte det at dryppe – og så regnede det nærmest hele vejen hjem til Rørmoseparken. (men her til morgen hvor indlægget skrives, skinner solen igen!!!

Turen hjem gik over Rostock-Gedser og vi havde bestilt middagsbuffet på færgen, så aftensmaden var nem. Vi var helt hjemme 23.50 mandag aften

Dag 14: Herlig søndag

Som nævnt var alle butikkerne jo lukket om søndagen, så vi købte et dagskort til tog/bus/metro – så vi let kunne komme rundt og se på byen.

Vi startede med at tage til Schloss Charlottenburg og ikke mindst den meget smukke park der ligger dér. Den første del af parken er smukt anlagt med blomster, bede, springvand og statuer, hvor den anden (bagerste del ift slottet) er mere vild og ligner dyrehaven lidt. Vejret var fantastisk, så vi nød bare at slentre gennem parken.

Af grunde vi ikke helt forstod var der pludselig alligevel nogle enkelte butikker midt i byen der havde søndagsåbent…. og de lokkede jo. Og da vi i forvejen havde booket bord på den legendariske burger restaurant Hard Rock Cafe midt på Kurfürstendamm (den store shoppegade), blev de to ting kombineret.

Julie gad ikke rigtig mere byvandring, så efter frokost (og shopping) satte Flemming og Anne Julie af ved hotellet, og tog herefter ud og slentre noget mere. Valget faldt på “musemsinsel”. En hel ø fyldt med museer og parker. Ikke for at gå på musem, men for at opleve mennesker og sommer midt i Berlin. Sikke en stemning der kan være midt i en storby! Vi oplevede organiseret dans et sted, gode kunstnere flere steder (opera, spansk guitar, fløjtenist forskellige steder). Så det blev til dase-gå-tur og et enkelt glas rosé på vejen

Efter et kort hvil på hotellet tog vi om aftenen til en ny bydel nord for Spree (floden der bugter sig gennem byen). Her havde vi udset os en fransk bistro – der viste sig at ligge et kvarter der mest af alt minder om de charmerende steder på Nørrebro. Vi fik en dejlig meget klassisk fransk aftensmad, her er Annes dessert afbilledet.

Dag 13: rejsedag

Vi pakkede sammen og vinkede farvel til huset. Og kom fluks til at tænke på at vi overhovedet ikke har taget billeder af huset…. Så here goes. Det er altanen fra vores soveværelser man kan se (og hvor der var toplækkert at nyde morgenkaffen!)

Vi havde indrettet os på at det ville blive en lang køredag… Både fordi der jo er mange kilometer, men også fordi vi skulle forbi storbyen München OG jo så ind midt i Berlin. Vi kan roligt sige vi blev positivt overraskede. Selvfølgelig var der steder med tæt trafik, men i det store hele gled det bare let og elegant. På dette link ses hvor få biler der for eksempel var inde midt i Berlin.

En af tankerne bag at lægge et par dage i Berlin var helt bestemt at vi skulle nå at shoppe. Der er bare lige det ved det, at i Tyskland har så godt som alle butikker lukket om søndagen! Også store butikker midt i Berlin! Og da det nu var gået så godt med at komme herind til byen, og butikker til gengæld har åbent til kl. 20 også på en lørdag, startede vi med at gå på indkøb lige efter check in på hotellet.

Vi fandt da også lidt alle tre, og tog derefter på en spansk restaurant og spiste dejlig klassisk tapas. Det var en rigtig lun aften, vist omkring 28 grader kl. 23. så det var dejlig lunt at slentre tilbage til hotellet.

Dag 12: Sidste hele dag i huset

Så nåede vi til sidste hele dag i huset – og den blev udvalgt til at besøge Partnachklamm: En grotte/slugt man kan gå igennem. Der var ordentlig tryk på vandet… gad vide hvor meget vand der er når det rigtig har regnet!Grotten var 800 meter lang og 4 meter bred på det smalleste sted.

Fra parkeringspladsen skulle man først gå cirka 2 kilometer. Det var ikke nogen særlig krævende tur, men der var hestevogne – og de lokkede 🙂
Så vi tog vognen op til grottens start.

Efter gåturen, tog vil tilbage til vores egen by, hvor vi liiige ville besøge en lokal bayrisk restaurant en sidste gang. Flemming valgte “semmelknödel” (kugler lavet af daggammelt brød…!) med kantarelstuvning.

Annes ret var lidt mere “almindelig”, men smagte nu godt!

Så tog vi en rolig eftermiddag i vores dejlige hus – og fik blandt andet lagt det puslespil Flemming havde fået af sit arbejde. Det drev kun Anne og Julie halvvejs sindssyge undervejs – men det lykkedes da!!! (og stakkels den der mangler en brik… vi havde nemlig én for meget!)

Dag 11: Alpspitze

Formiddagen blev indledt med en lille køretur til Murnau am Staffelsee – en ganske køn og hyggelig by beliggende tæt på en smuk sø. Vi startede med at gå en tur i selve byen, hvor det også lige blev tid til en kop kaffe.

Efter kaffen kørte vi lidt længere nordpå. Og tættere på selve søen. Vi fandt en rigtig dejlig frokostrestaurant med noget for alle vores maver, hvorefter vi lige nåede at nyde udsigten over søen inden vi kørte videre.

Så vendte vi bilen hjem mod “egen by” og egn, hvor vi fandt endnu et bjerg vi kunne bestige med kabelbane: Vi tog først op til Alpspitze. Herfra kunne vi først gå op til “AlpspiX” – et kæmpe stort “kryds” der lå så man kunne gå gå ud på det, og derfra se milevidt i mange retninger. Derudover var endevæggen af glas, så man følte lidt man svævede deroppe!

Derefter tog vi en ny kabelbane lidt ned af bjerget. Derfra kunne vi gå en halv times tid ad en smuk bjergvej, der førte os gennem smukke udsigtspunkter og landskaber. Flere steder kunne vi se huler ind i klipperne, og det ene sted kunne Julie nå ved at klatre lidt:

Aftensmaden blev indtaget hjemme i huset. Men først skulle Anne og Flemming jo lige købe ind. De har mange lækkerier i sådan et helt almindeligt Edeka hér i Tyskland! På opfordring smagte vi også “Thüringer bratwurst” (ikke på billedet): Mums en lækker pølse med masser af krydderier!

Dag 10: Eckbauer

Endnu en dag med fantastisk dejligt vejr. Når man tænker på hvordan vejrudsigten så ud i dagene op til vi kom, har vi godt nok været heldige!

I dag besluttede vi os for at gå op på en lille bjergtop, og så tage kabelbanen ned igen. Der stod i brochuren at det tog en time at gå turen… Men det var åbenbart hvis man gik ned… for da vi kom derhen stod der at det ville tage 2 timer at gå OP! Og det tog det også næsten. Det var en meget smuk tur, men også meget stejl. Solen skinnede og det var varmt, så vi prustede godt nok noget undervejs…! Vi gik cirka 4 km og 450 højdemeter, så det VAR stejlt!

Desværre forstrakte Anne en muskel i læggen nær toppen, så de sidste meter var noget anstrengende.

Turen ned var derimod både afslappende og smuk, men det var jo også i en kabelbane.

Kabelbane er hurtigere…

Resten af dagen har det mest stået på afslapning og Anne med benet oppe. Om aftenen gik vi til et nærtliggende steakhouse med argentinske bøffer – nøj – de smagte godt!!!

Dag 9: Zugspitze

I dag var dagen, hvor vi ville op på Tysklands højeste punkt: Zugspitze – knap 3 km højt. Her fra vores by går et lille tog der er trukket på særlige tandhjul, og dét får det brug for, for det skal nemlig stige sådan cirka 1000 meter OP af bjerget. Det tog en god time at køre med toget. De sidste 20 minutter kørte vi inde i en tunnel, men da vi kom ud stod vi faktisk midt på en sneklædt gletcher! I sol, men jo kun et par graders varme, så det var godt vi havde de varme trøjer med. Fra dette punkt tog vi en lift helt op på toppen. Der var meget smukt!

Vi indtog frokosten dér på bjergtoppen, inden vi tog en anden lift ned ad bjerget igen, men denne gang på den anden side, så vi endte helt ned ved Eibsee (søen vi var ved den første dag).

Og derfra tog vi så bussen tilbage til GaPa, hvor bilen jo var parkereret.

Og imens vi var på vej hjem tikkede lige en sms fra Marie og familie ind. Havde vi ikke lige lyst til at køre de 20 min til Østrig for at besøge dem også. Så kunne pigerne nemlig også bade sammen i et badeland der ligger lige der hvor de bor.

Så efter en tidlig og lidt hurtig aftensmad, tog vi et smut over grænsen til Østrig.

Pigerne fik badet, mens de voksne fik snakket lidt (mere)!

Dag 8: Gæster!

Om formiddagen kørte vi en meget smuk tur til Mittenwald – meget sigende navn til en smuk og hyggelig lille by, der ligger omgivet af skove og bjerge!

Julie fik en pludselig trang til lasagne (!) – så vi fandt en italiensk restaurant. Anne tog en carbonara, mens Flemming var lidt mere “alternativ” – og tog sprutter med spinat. MEGET velsmagende!

Endnu en gang var vi superheldige med vejret: Vi oplevede byen i solskin, nåede at sidde ud til gågaden og spise, og først da vi var næsten henne ved bilen, åbnede sluserne sig og det styrtede ned! MEN – så kørte vi da bare hjem igen, for dér skinnede solen skam 😉

Og så skulle vi også lige handle ind til lidt flere, for vi fik nemlig gæster:

Ved et rent tilfælde kom til vi ved skoleafslutning til at tale med Julies veninde Maries forældre om sommerferie – og sørme om ikke det viste sig at vi er kun 20 km fra hinanden i præcis de samme dage! De er dog i Østrig, hvor vi jo er i Tyskland, men vi ser på samme bjergtop fra hver sit land!!!

Så -vi aftalte at de skulle komme forbi til middag. Det var super hyggeligt. Vi fremtryllede en stak byg-selv-burgere og hyggesnakkede hele aftenen. Og talte om hvorfor det er vi skal rejse så langt væk hjemmefra for at spise et måltid mad sammen 🙂

Dag 7: søndag i GaPa

Hernede kaldes byen Garmisch-Partenkirchen Gapa… og så er det virkeligheden to byer der er vokset sammen!

Efter en del dage på “farten” havde vi egentlig besluttet at det skulle være hviledag i dag. Men solen skinnede lige fra morgenstund, og vi MÅTTE bare ud og opleve området. Så vi satte os i bilen og kørte til Eibsee – den fineste lille sø ganske tæt på vores hus. Vi parkerede bilen og fandt hurtigt ud af at vi da godt liiige kunne gå rundt om søen – det var trods alt kun en tur på 7 km! (og en del højdemeter – så turen tog knap 2 timer). Der var meget smukt og solen skinnede dejligt på os. Da vi bagefter kørte hjem kunne vi se at det havde regnet hvor vi boede, men altså ikke på os hvor vi var. Bygerne hér er vist meget lokale 🙂

Så efter frokost hjemme, kunne kaffen nydes under markise på terrassen – med udsigt direkte til Tysklands højeste bjerg Zugspitze!

Om eftermiddagen valgte Julie at blive hjemme i huset, mens Anne og Flemming tog en lille afstikker til det olympiske skihopsområde (dér hvor skihop 1. januar altid filmes fra!)

Igen – i det dejligste sommervejr.

Dag 6: Fremme i Garmisch-Partenkirchen

I dag nåede vi så endelig frem til vores hus, hvor vi skal være den kommende uge. Pudsigt nok kører man langt sydpå, før bjergene pludselig tårner sig op. Men hvilket syn det er! Det er bjergtagende 😉

Det tog kun et par timer at køre hertil, så vi parkerede bilen og tog den første runde rundt for at opleve byen. Også her er der sørme byfest, der starter i dag og varer frem til vi tager afsted – så vi får se om vi tager nogen festligheder med undervejs.

Kl. 15 mødte vi værten. Hun bor i nabohuset, så det er jo nemt. Vi har et helt hus for os selv – bygget i meget “klassisk bjergbystil”. Haven er rigtig fint passet med en masse blomster og indenfor er der masser af plads til os 3!

Billeder af hus og område må vente til imorgen, for vi har ikke rigtig taget billeder i dag!

Det var helt dejligt at få lov at lave mad selv, efter at have spist på restaurant i mange dage. Og nu hygges der i “egen stue” med et glas vin og hyggelig musik.