Barcelona – Så er vi her…

En super nem tur gennem lufthaven i Danmark – det tog mindre end 10 min. før vi havde afleveret vores bagage og været gennem kontrollen  – herligt!

Ankom til en meget fin lejlighed – spartansk, men pænt stor og fik pakket ud. Gjorde lidt indkøb i et nærliggende supermarked – og valgte et par halvfærdige pizzaer til os sultne turister (frokost kl. 16). Pizzaerne skulle lige varmes i ovnen, men den virkede ikke, så det blev en kombination af opvarmning i microbølgeovn og efterfølgende sprødstegning på en pande. Det kunne bruges – men ikke mere…

Tog på stranden ved sekstiden – rigtig lækker med kæmpe bølger. Men, efter et par timer måtte vi hjem for at klæde om og finde noget aftensmad. Fandt et fint traditionelt tapassted, der heldigvis også havde burger på menuen, så pigerne kunne få lidt at spise 🙂

Ser frem til en ny dag i morgen!