Sidste dag…

Dagen startede tidligt, for Christian og Christine skulle afsted meget tidligt – og vi ville gerne stå og vinke farvel. Det var en noget lummer nat, så vi havde vist allesammen lidt svært ved at sove. Så lidt hvil på sofaen er det blevet til lidt på skift i dag.

Vi kørte en tur til en lille by Flix, hvor der ærlig talt var temmelig dødt. Så vi kørte videre til Riba-Roja, hvor vi først gik et lille stykke tid – i stikkende varme og bagende sol. Indtil vi fandt hvad der på ydersiden lignede en lidt ussel cafe, men indenfor faktisk var ganske god. Den lå lige ved siden af byens svømmehal, men det var gode tegn at forskellige håndværkere spiste deres frokost sér, så vi gik i gang med nogle tapas. Dejligt!

På hjemvejen kunne vi se hvordan uvejret lurede i det fjerne, så vi susede i poolen for sidste gang, og nåede lige en god sidste svømmetur inden tordenvejret kom for tæt på. Så vi kom op af poolen, og skulle lige til at nyde et glas cava og lidt knas, da strømmen gik (sandsynligvis pga torden)

Vi ventede et godt stykke tid, og endelig kom Alberto (enten ejer eller manager, det kan vi ikke helt finde ud af) og hjalp os med at få strømmen igen. Det var sådan set bare at trykke på en knap, men da der var omkring 50 knapper, var det nok meget godt vi ikke selv havde forsøgt os!

Så sidste aften blev reddet, maden lavet – og vi kunne hygge med de sidste spanske vine for denne gang

Sidste dag for alle 5

Christian og Christine skulle bruge lidt af dagen til at pakke, for de kører afsted allerede 5.30 fredag morgen. Men der var nu stadig masser af tid til både hygge, pool, grillmad og kortspil.

Sidste aften alle 5 skulle fejres med drinks, grillmad (der er et helt lille ‘udekøkken’ men grillen er lidt for åben, og derfor noget følsom for vind.. men ellers udmærket)


Efter grillmaden rykkede vi ind i havestuen, og spiste is og spillede kort

Turist på stranden

Idag havde vi besluttet os for at tage på stranden. Så vi drog mod badebyen Salou. Her hvor vi bor, er vi omgivet af autentiske små byer og stort set kun spansktalende mennesker. Men i Salou, kun 30 km væk, var det nærmest som at komme til et andet land…. her var ikke andet end turister, billeder af maden på alle restauranter, souvenirbutikker osv!

Vi startede med at finde en burger restaurant – hvor samtlige andre gæster samt personalet talte ærke britisk…. vi ved ikke om vi blot var landet i ‘det britiske kvarter’ eller det bare var et sært tilfælde! Burgeren var dog rigtig god.


Herefter var det så meningen at vi skulle bade i havet, men stranden lignede fluepapir af mennesker og det var drønvarmt. Så vi nøjedes med at sidde lidt og nyde stemningen på en skyggefulde café

Og så drog vi hjemad igen til vores altid helt fantastiske egen pool.

Vin, vin, vin…

I dag skriver vi ikke så meget om mad – men om vin…

Området vi bor i hedder Priorat og er de seneste 20 år blevet et af Spaniens vigtigste vinområder. Det lokale område hedder Montsant. På stort set hver eneste kvadratmeter er der plantet vin og bortset fra lidt oliventræer er der vin overalt. Nogle gange tænker man om det virkelig er besværet værd, at plante 10 vinranker på en lille skråning – det kræver jo en del arbejde. Men, de har nok mere forstand på det end os…

Vin præger også den nærmeste by Falset, der primært består af vinbutikker, smagesteder, vin kooperativer, restauranter og cafeer. Det interessante er, at der ikke er ret turistet – det er i høj grad de lokale som præger billedet. I dag var vi på marked og det var selvfølgelig med de skønneste grøntsager og frugter til næsten ingen penge.

De fleste rødvine herfra er baseret på en blanding af druerne Garnacha (også kendt som Grenache), Cabernet og måske Merlot eller Syrah. Det er Garnacha der giver vinen dens særpræg.

Vi er meget begejstrede for vinene herfra (faktisk var en Priorat vin årsagen til vi fandt herned). Nu har vi så smagt rigtigt mange hernede og de er gode alle sammen, selv om de er ret forskellige. Produktionen på mange af stederne er under 2000 flasker om året – til gengæld er der rigtig mange producenter. Når de smager så forskelligt skyldes det primært jordbunden, som er ret afvekslende, men med skifer som gennemgående element.

Der dyrkes også vin på den grund vi bor på under navnet Finca Fontanals. Vi har endnu til gode at smage den.

Supermarkedspriserne er i mere end fornuftige – mellem 2 og 12 euro for langt de fleste flasker. Selvfølgelig er der også mere kostbare vine at finde, men vi er godt tilfredse med niveauet blandt de mere almindelige.

Vi har også smagt et par hvidvine – friske, men til den søde side. Det er ikke derfor man skal tage herned.

Vinen høstes fra slutningen af september til slutningen af oktober – det kunne være interessant at opleve området i den periode.

Bjergtur

Christian og Christine kørte mod vandet, mens vi tog en tur i bjergene.

Vi besøgte en lille hyggelig by Prades, som virkede fuldstændig død – men torvet havde ud over en speciel farvet kirke 13 restauranter. Virkelig besynderligt.

Vi kørte videre mod Montblanc – i den tro at det måtte være en bjergby på toppen af verden. Det var det ikke – det var en by nede i dalen, men faktisk ret hyggelig. Med sin egen bymur og det hele.

Der spiste vi en god frokost med grillede kæmperejer, ansjoser, grillede småfisk og den obligatoriske pizza til Julie.

Så tog vi hjem til huset, hvor Christian og Christine så småt var ved at forberede aftenens måltid med melon og skinke, stegt ørred, kartoffel “farseret” peberfrugt og pasta.

Livet er herligt!

Hjemve? Næh…

Vi stornyder ferien. Selvom der nu er under en uge til vi er hjemme på dansk jord igen. Men der er een ting vi glæder os til at slippe for: MYG!

Det er nogle bittesmå bæster, der kommer ind alle vegne – og er fuldstændig ligeglade med alle former for ‘gå væk myg’ produkter. Vi har alle sammen fået stik, men Christian, Anne og Flemming smager åbenbart bedst…

Her et billede af Flemmings højre side. Flemming talte desuden 16 myggestik på Annes venstre overarm….

I dag søndag har været dasedag. Det har været meget varmt og ret stillestående luft, så vi gad ikke bevæge os ret meget.

Eftermiddagen har stået i sportens tegn, hvor nogle så en vigtig etape i Tour de France, nogle så Wimbledon finale og nogle så finalen i VM i fodbold.

Der var dog også tid til at Christine og Anne fik lagt ansigtsmaske.

Tur langs Ebre

I dag tog vi en meget smuk køretur langs floden Ebre. Den førte os gennem en meget smuk dal med bjerge på begge sider. Den ene smukke by efter den anden.

Vi kom også til en by – hvor der var en hyggelig gammel båd, som sejlede turister til en grotte. Vi tog dog ikke med.

Så kom vi kom frem til et floddelta, hvor der voksede ris på markerne – og vi endte helt ude i klitterne i en ferieby “Riumar”. Her indtog vi pragtfuld havtaske til frokost, hvorefter vi kørte en lidt hurtigere tur hjem.

Vi skulle dog liiiige forbi vores yndlingssupermarked Carrefour endnu en gang. Her købte vi ind til dejlig grillmad.

Flere dage er det pludselig trukket op med skyer hen under aften – og denne aften var ingen undtagelse. Det blev dog ikke til regn, så vi sad ude i stjernenatten og spiste skøn grillmad, efterfulgt af hygge til god musik og kiggen på stjerner.

Helt ny ret!!

Aftenen torsdag sluttede med helt ny udgave af saltimbocca… dvs kalvekød med estragon, serrano og Falset hedvin. Det smagte overraskende godt! Lige så godt som originalen! En ting Julie virkelig savner hér er bernaise, men til denne ret passede ‘bernase Mayo’ rigtig fint (indtil videre det nærmeste vi kommer på originalen).

Fredag blev en rolig dag, der stod i svømmepool, afslapning, kortspil (vi spiller Fedtmule!) og lidt indkøb’s tegn.

Sidstnævnte i det indtil videre absolut bedste supermarked – et Carrefour ca 20 km væk. Til gengæld med et fantastisk udvalg af varer i alle afskygninger!

Vi fik lavet nogle virkelig gode rejer “piil piil” (rejer stegt med chili og hvidløg) til forret samt kylling med pasta, spinat og svampe til hovedret.

Tarragona

Anne, Julie og Flemming tog til Tarragona – den nærmeste større by (130.000 indbyggere). Christian og Christine tog til Siurana, hvor vi var forleden.

Tarragona er mange gange spaniensmester i at lave “menneskepyramide” og derfor har de en flot statue midt på deres rambla.

Tarragona er meget præget af sin fortid som vigtig by for romerne. Meget er velbevaret – en bymur, amfiteater, romersk ridebane (hippodrom) mv. Den har også en ret flot katedral.

Byen ligger meget smukt ved havet og har nogle ret flotte strande og flere steder med flotte udsigter. En dejlig by, der er knap så turistet som f.eks. Barcelona.

Det blev en rigtig vandre dag, hvor vi fik set en masse.

Vi sluttede af i et kæmpe indkøbscenter, hvor der lige skulle shoppes igennem (igen!). Så handlede vi ind til aftensmaden og inspireret af romerne skulle det være Saltimbocca Romana. Fandt noget fint kød, men aboslut ingen salvie, som jo er et must. Vi søgte i flere butikker, men forgæves. Samtidig måtte vi opgive at finde Marsala. Mens dette skrives tilberedes derfor en noget anderledes ret, med estragon og en lokal Falset hedvin. Det bliver spændende!

Afslapning

I dag har vi lavet absolut ingenting! Vi blev hjemme hele holdet – og badede, dasede og slappede af. Så idag vil vi præsentere de kære læsere for de ‘venner’ af huset der er kommet til i løbet af få dage:
Først har vi Beate. Vi kalder hende en krigshest selvom hun vistnok skulle ligne en flamingo. Hende købte Julie og Mia allerede i Barcelona, men hun var ikke velegnet til store bølger. Her går det bedre.

Så har vi vores små venner, grønne Gunnar, pinke Gokke og lyserøde Gitte. De er fjerne slægtninge af dinoer, tror vi nok. Vi bruger dem mest som små vandpistoler da de kan skyde vand ud af munden.

Julie havde læst at man kunne flyde rundt i en børnepool midt i den store pool…. den skulle nok have været noget større for at det havde virket! Poolen hedder Podrick

Flemming er ikke den største svømmer, så vi investerede også i Ulla, der dog har fået tilnavnet Kim Jong Ulla…..

Og endelig har vi købt et flydende net og en oppustelig bold, der går under navnene Pablo (nettet) og Ib (bolden)

Og nej, vi har ikke røget fjolletobak…. men måske fået en smule spansk vanvidssyge. Bortset fra det har vi det fint!