Dag 7: søndag i GaPa

Hernede kaldes byen Garmisch-Partenkirchen Gapa… og så er det virkeligheden to byer der er vokset sammen!

Efter en del dage på “farten” havde vi egentlig besluttet at det skulle være hviledag i dag. Men solen skinnede lige fra morgenstund, og vi MÅTTE bare ud og opleve området. Så vi satte os i bilen og kørte til Eibsee – den fineste lille sø ganske tæt på vores hus. Vi parkerede bilen og fandt hurtigt ud af at vi da godt liiige kunne gå rundt om søen – det var trods alt kun en tur på 7 km! (og en del højdemeter – så turen tog knap 2 timer). Der var meget smukt og solen skinnede dejligt på os. Da vi bagefter kørte hjem kunne vi se at det havde regnet hvor vi boede, men altså ikke på os hvor vi var. Bygerne hér er vist meget lokale 🙂

Så efter frokost hjemme, kunne kaffen nydes under markise på terrassen – med udsigt direkte til Tysklands højeste bjerg Zugspitze!

Om eftermiddagen valgte Julie at blive hjemme i huset, mens Anne og Flemming tog en lille afstikker til det olympiske skihopsområde (dér hvor skihop 1. januar altid filmes fra!)

Igen – i det dejligste sommervejr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *