Dag 13: rejsedag

Vi pakkede sammen og vinkede farvel til huset. Og kom fluks til at tænke på at vi overhovedet ikke har taget billeder af huset…. Så here goes. Det er altanen fra vores soveværelser man kan se (og hvor der var toplækkert at nyde morgenkaffen!)

Vi havde indrettet os på at det ville blive en lang køredag… Både fordi der jo er mange kilometer, men også fordi vi skulle forbi storbyen München OG jo så ind midt i Berlin. Vi kan roligt sige vi blev positivt overraskede. Selvfølgelig var der steder med tæt trafik, men i det store hele gled det bare let og elegant. På dette link ses hvor få biler der for eksempel var inde midt i Berlin.

En af tankerne bag at lægge et par dage i Berlin var helt bestemt at vi skulle nå at shoppe. Der er bare lige det ved det, at i Tyskland har så godt som alle butikker lukket om søndagen! Også store butikker midt i Berlin! Og da det nu var gået så godt med at komme herind til byen, og butikker til gengæld har åbent til kl. 20 også på en lørdag, startede vi med at gå på indkøb lige efter check in på hotellet.

Vi fandt da også lidt alle tre, og tog derefter på en spansk restaurant og spiste dejlig klassisk tapas. Det var en rigtig lun aften, vist omkring 28 grader kl. 23. så det var dejlig lunt at slentre tilbage til hotellet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *