Dag 5: Ulm

Turen idag gik til den eneste af byerne herned, vi kendte i forvejen. Da vi sidst var i Ulm – for nok 10-12 år siden landede vi midt i en meget festlig byfest! Sørme om ikke byfesten starter netop idag! Ca 10 meter fra hotellet er der live musik. Plus et løb af en slags, for det myldrer med glade, prustende damer der spæner/lunter/traver lige forbi hotellet.

Hotelværten var en virkelig sød mand, der kom med mange tips til hvad vi skulle se og hvor vi skulle gå – dejligt for det øger jo unægtelig mulighederne for at nå det vigtigste når man kun har en enkelt dag!


 Det har regnet nogle gange i løbet af dagen, men ikke hele tiden – så ind imellem får vi både sol og varme, og i bygerne søger vi læ rundt omkring.

Aftenens måltid indtog vi på en fiskerestaurant i det berømte og historiske fiskermandskvarter. Hold nu op en middag vi fik! Først en “overraskelsesforret” med absurd mange lækkerier. Dernæst en “kokkens tallerken” med en hel masse fisk – vi aner faktisk ikke hvad det var for nogen, men godt smagte de!

Julie fik en lækker forel. Den glemte vi at tage billede af! I stedet får I et af Julie – nu med hat (som hun SELV har lavet) 🙂

Dag 4: Bamberg

Af vores “udvalgte” byer, har det nok været Bamberg vi på forhånd havde hørt bedst om. Af samme grund havde vi valgt kun at skulle køre et lille stykke i dag, og dermed nå frem lidt hurtigt. Byen skuffer skam heller ikke!

Byens centrum består af to dele – den østlige der mest er præget af cafeer og shopping og den vestlige del, der mest er præget af kultur og historie. Her finder man for eksempel domkirken plus en hel del andre kirker, en meget smuk rosenhave bag “Neue residenz”.

Frem til kl 14 var det bare behageligt lunt slentrevejr uden at være drønvarmt. Herefter kom regnen, og den fortsatte så resten af dagen.

Men – så var det jo heldigt at der var gode shoppemuligheder, hvor både Anne og Flemming købte nye regnjakker…

Egentlig havde vi udset os et steakhouse, men alt var optaget – og lige ved siden af lå en pizzarestaurant. Der var stuvende fuldt, men vi fik at vide at vi bare kunne vente lidt, så ville der blive en plads. Flemming og Anne startede med en vitello tonnato – i en virkelig smagfuld og rigelig udgave!

Dernæst kom til pizzaerne. Annes var med kantareller, bacon og friske små tomater – meget lækker kombination! Flemmings var med pecorino, rosmarin og skinke – og smagte også rigtig godt. Julie valgte den klassiske prociutto – og den var også fin. Vinen derimod…!!! eller hvad vi nu skal kalde det: Flemmings “dyre” Barbera rødvin smagte af saftevand og Annes hvidvin smagte bare af vand. Julies cola var den eneste drikkevare der var rigtig drikkevenlig…! Tjenerne fór rundt, så vi opgav på forhånd at brokke os over det.

Dag 3: Würzburg

Vi fortsatte vores tur i roligtempo gennem Tyskland – og nåede ved middagstid frem til Wurzbürg. Sådan set var det den af byerne vi forventede os mindst af…. men vi blev enormt positivt overraskede! Byen er både større, mere hyggelig og mere turistet end vi troede. Og så i øvrigt i helt fantastisk sommervejr – og dét pynter jo altid på alting! Vi har både nået at slentre byen tynd OG smagt den lokale hvidvin – mums!

Aftenens middag indtog vi på en italiensk restaurant, hvor Flemming og jeg fik Saltimbocca og Julie fik skøn pasta.

Dag 2: Goslar

Julie og Anne brugte en time i imorges i den totalt lækre pool på hotellet (altså efter det var lykkedes at vække barnet der både havde glemt at lade døren til værelset stå på klem OG havde sin mobil på lydløs – gæt hvor  nemt det er at få en 15 årig op kl 7 🙂 )

Efter nogle timers tur gennem små tyske byer nåede vi frem til Goslar – en meget charmerende by, med bindingsværkshuse, brosten og små hyggelige cafeer alle vegne.

Vi får helt automatisk gået rigtig meget i sådan en by, hvilket er godt når aftensmaden byder på klassisk tysk wienerschnitzel på det lokale Brauhaus Goslar. Man går ikke sulten fra en tysk restaurant!

Vi gad sådan set godt blive her mindst en dag til, men nu har vi jo ligesom planlagt den videre færd for længe siden.

Dag 1: Schwerin

Så er ferien for alvor i gang!

Vi har kørt gennem Tyskland et utal af gange – for at nå frem til Italien eller Frankrig. Som regel har vi overnattet i Tyskland på vejen – og faktisk hver eneste gang har vi sagt noget i retning af ‘hvor er er hyggeligt – hvorfor holder vi ikke ferie i Tyskland!’
Dét gør vi så i år. Først med rolig tur ned igennem Tyskland – for derefter at have en uge helt nede lige før den østrigske grænse – mere om det når vi kommer tættere på.

Vi forlod Allerød mandag morgen (8. juli) i øsregn, der forfulgte os nærmest til vi nåede Lolland. Derefter gråvejr inkl. færgen – men da vi nåede til Tyskland skinnede solen!
Desværre var det meget lang kø, så frokosten blev en hurtig omgang spaghetti på en motorvejs restaurant.
Ved 16 tiden nåede vi frem til turens første stop: Schwerin. En by der viste sig at være noget større og med væsentlig mere at se end til én sølle eftermiddag! Vi må vist tilbage hertil en anden gang.



Selve bykernen er hyggelig, med mange små cafeer og smukke gamle huse. Men lige rundt om “altstadt” ser man nu ret tydeligt at byen befinder sig i det gamle Østtyskland. Med knap så charmerende betonlejligheder og “slidthed”.
Efter at have trasket lidt rundt i byen, tog vi de 6 km til vores hotel. Også en meget positiv oplevelse: Hotellet består af mange huse der alle befinder sig i en stor park. og lige ned til en meget smuk sø. Og så er der pudsigt nok en del dyr her: fx æsler og alpaca får!


Maden spiste vi i hovedbygningen. Udmærket uden ligefrem at være fremragende. Og så lidt tidligt i seng – for der er nemlig en lækker pool vi gerne vil nå at besøge i morgen inden turen går videre til næste stop!

Sidste dag…

Dagen startede tidligt, for Christian og Christine skulle afsted meget tidligt – og vi ville gerne stå og vinke farvel. Det var en noget lummer nat, så vi havde vist allesammen lidt svært ved at sove. Så lidt hvil på sofaen er det blevet til lidt på skift i dag.

Vi kørte en tur til en lille by Flix, hvor der ærlig talt var temmelig dødt. Så vi kørte videre til Riba-Roja, hvor vi først gik et lille stykke tid – i stikkende varme og bagende sol. Indtil vi fandt hvad der på ydersiden lignede en lidt ussel cafe, men indenfor faktisk var ganske god. Den lå lige ved siden af byens svømmehal, men det var gode tegn at forskellige håndværkere spiste deres frokost sér, så vi gik i gang med nogle tapas. Dejligt!

På hjemvejen kunne vi se hvordan uvejret lurede i det fjerne, så vi susede i poolen for sidste gang, og nåede lige en god sidste svømmetur inden tordenvejret kom for tæt på. Så vi kom op af poolen, og skulle lige til at nyde et glas cava og lidt knas, da strømmen gik (sandsynligvis pga torden)

Vi ventede et godt stykke tid, og endelig kom Alberto (enten ejer eller manager, det kan vi ikke helt finde ud af) og hjalp os med at få strømmen igen. Det var sådan set bare at trykke på en knap, men da der var omkring 50 knapper, var det nok meget godt vi ikke selv havde forsøgt os!

Så sidste aften blev reddet, maden lavet – og vi kunne hygge med de sidste spanske vine for denne gang

Sidste dag for alle 5

Christian og Christine skulle bruge lidt af dagen til at pakke, for de kører afsted allerede 5.30 fredag morgen. Men der var nu stadig masser af tid til både hygge, pool, grillmad og kortspil.

Sidste aften alle 5 skulle fejres med drinks, grillmad (der er et helt lille ‘udekøkken’ men grillen er lidt for åben, og derfor noget følsom for vind.. men ellers udmærket)


Efter grillmaden rykkede vi ind i havestuen, og spiste is og spillede kort

Turist på stranden

Idag havde vi besluttet os for at tage på stranden. Så vi drog mod badebyen Salou. Her hvor vi bor, er vi omgivet af autentiske små byer og stort set kun spansktalende mennesker. Men i Salou, kun 30 km væk, var det nærmest som at komme til et andet land…. her var ikke andet end turister, billeder af maden på alle restauranter, souvenirbutikker osv!

Vi startede med at finde en burger restaurant – hvor samtlige andre gæster samt personalet talte ærke britisk…. vi ved ikke om vi blot var landet i ‘det britiske kvarter’ eller det bare var et sært tilfælde! Burgeren var dog rigtig god.


Herefter var det så meningen at vi skulle bade i havet, men stranden lignede fluepapir af mennesker og det var drønvarmt. Så vi nøjedes med at sidde lidt og nyde stemningen på en skyggefulde café

Og så drog vi hjemad igen til vores altid helt fantastiske egen pool.

Vin, vin, vin…

I dag skriver vi ikke så meget om mad – men om vin…

Området vi bor i hedder Priorat og er de seneste 20 år blevet et af Spaniens vigtigste vinområder. Det lokale område hedder Montsant. På stort set hver eneste kvadratmeter er der plantet vin og bortset fra lidt oliventræer er der vin overalt. Nogle gange tænker man om det virkelig er besværet værd, at plante 10 vinranker på en lille skråning – det kræver jo en del arbejde. Men, de har nok mere forstand på det end os…

Vin præger også den nærmeste by Falset, der primært består af vinbutikker, smagesteder, vin kooperativer, restauranter og cafeer. Det interessante er, at der ikke er ret turistet – det er i høj grad de lokale som præger billedet. I dag var vi på marked og det var selvfølgelig med de skønneste grøntsager og frugter til næsten ingen penge.

De fleste rødvine herfra er baseret på en blanding af druerne Garnacha (også kendt som Grenache), Cabernet og måske Merlot eller Syrah. Det er Garnacha der giver vinen dens særpræg.

Vi er meget begejstrede for vinene herfra (faktisk var en Priorat vin årsagen til vi fandt herned). Nu har vi så smagt rigtigt mange hernede og de er gode alle sammen, selv om de er ret forskellige. Produktionen på mange af stederne er under 2000 flasker om året – til gengæld er der rigtig mange producenter. Når de smager så forskelligt skyldes det primært jordbunden, som er ret afvekslende, men med skifer som gennemgående element.

Der dyrkes også vin på den grund vi bor på under navnet Finca Fontanals. Vi har endnu til gode at smage den.

Supermarkedspriserne er i mere end fornuftige – mellem 2 og 12 euro for langt de fleste flasker. Selvfølgelig er der også mere kostbare vine at finde, men vi er godt tilfredse med niveauet blandt de mere almindelige.

Vi har også smagt et par hvidvine – friske, men til den søde side. Det er ikke derfor man skal tage herned.

Vinen høstes fra slutningen af september til slutningen af oktober – det kunne være interessant at opleve området i den periode.